Morten Østergaard, Radikale kommer til formiddagskaffe i Odder | Odder Radikale Venstre

Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Odder Radikale

Morten Østergaard, Radikale kommer til formiddagskaffe i Odder

Pressemeddelelse: 
 
Radikale vil sætte skolerne fri, uddanne lærerne bedre og skabe en Fremtidsfond til innovative projekter der udvikler folkeskolen. 
 
Morten Østergaard kommer til formiddagskaffe på Skovbakkeskolen den 7. oktober kl. 9.30 og alle er inviteret med. Odder Radikale er vært. 
 
Vi skal have samtaler med kant. Samtaler, der fremmer forståelsen. Samtaler, der gør os klogere – sammen.
 
Målet er både at lytte til Morten Østergaards visioner for dannelse og uddannelse i en globaliseret verden og få samtaler på tværs af forskelle. 
 
Radikale Venstre foreslog i sidste uge en skolepakke.
 
“Skolen skal give vores børn de kundskaber og færdigheder, som sætter dem i stand til at handle klogt, at gå til verden med både kritisk sans og optimisme og til at forme fremtiden i stedet for blot at blive formet af den. De skal blive hele og frie mennesker,” siger Morten Østergaard. 
 
“Skolepakken skal bidrage til at gøre folkeskolen attraktiv for alle børn, uanset hvem man er, og hvor man bor. Vi vil give hver enkelt skole mere frihed fra den kommunale og nationale fjernstyring, som desværre bare er vokset sig stærkere og stærkere,” siger Morten Østergaard. 
 
Program: 
 
  • Lokale stemmer: Hvorfor, hvem gør hvad, hvornår? Hvad skal vi med Folkeskolen? Visioner, værdier og mål? Fokus, koncentration og nærvær – hvad gør skærme ved vores børn og unge?
 
  • Velkomst v/Kresten Bjerre, Odder Radikale, byrådsmedlem og næstformand for Børn, Unge og Kultur
 
  • Oplæg v/Morten Østergaard, MF og politisk leder for Radikale Venstre  
 
  • Fælles morgenkaffe med samtaler om visioner, værdier og mål for folkeskolen mulighed for spørgsmål og debat, faciliteret af Povl Henningsen, byrådskandidat for Odder Radikale 
 
Hvem deltager?  Deltagerne repræsenterer mangfoldighed. I alder, køn, baggrund, nationalitet. Alle der er optaget af uddannelse, skoler, kvalitet, trivsel, visioner for fremtidens skole og uddannelse.